ori·gi·neel2 <originele, origineler, origineelst> [oriʒinel] AGG
1. origineel (oorspronkelijk):
2. origineel:
-
origineel (uit iem zelf voortkomend)
-
origineel (uit iem zelf voortkomend)
-
origineel (ongekunsteld, fris)
-
origineel (ongekunsteld, fris)
-
origineel taalgebruik